Samarbejde med eksterne
Samarbejde med andre foreninger eller virksomheder og fonde kan indrettes på mange forskellige måder. Ofte vil man blot have en aftale om at udføre visse ting for hindanden eller et fælles projekt. Men et samarbejde kan hurtigt glide samme, så det bliver uklart hvem der handler.
I Dansk ret opstår der let et interessentskab (I/S), hvis ikke man sørger for at regulere samarbejdet ordentligt. I et I/S hæfter alle interessenterne (deltagerne) for hele økonomien også selv om de er foretaget af den ene interessent uden den andens samtykke.
Det bør derfor altid overvejes, hvordan et samarbejde skal indrettes. Typisk vil nogle af nedennævnte former være oplagte:
-
Et uegentligt fællesskab eller et sameje (beskrives nogle gange, som "joint venture" men "joint venture" kan også betyde andet)
-
Interessentskab (I/S)
-
Ideel forening
-
Anpartsselskab (ApS)
-
Fond (erhvervsdrivede eller almennyttig)
-
Aktieselskab (A/S)
-
Selskab med begrænset ansvar (s.m.b.a)
-
Andelsselskab/-forening med begrænset ansvar (a.m.b.a.)
-
Kommanditselskab (K/S)
Hvilken form der egner sig til det konkrete samarbejde afhænger af meget af den planlagte aktivitet, parternes interesser og den involverede risiko.
Beskyttelse mod aktiviteter
Hvis foreningen driver aktiviteter i et datterselskab (a.m.b.a., ApS, A/S, etc.) er foreningen økonomisk adskilt og beskyttet i forhold til aktiviteterne.
Hvis foreningen driver aktiviteter i fælles foreninger med andre foreninger (ideelle, almennyttige eller erhvervsdrivende f.m.b.a.'er), kan foreningen tilsvarende være økonomisk adskilt og beskyttet i forhold til aktiviteterne i fællesforeningen.
Beskyttelsen virker kun, hvis adskillelsen er tilstrækkelig klar, der skal rettes et særligt fokus på kommunikationen af ejeren (foreningen) og selskabets selvstændighed. Hertil kan bl.a. gives følgende anbefalinger:
- Mails, breve og anden kommunikation udsendt af eller på vegne af selskabet bør altid indeholde en eksplicit angivelse af datterselskabets navn, den skrivende persons titel i relation til datterselskabet og datterselskabets CVR-nr.
- I mails, breve og anden kommunikation bør ejerens identitet aldrig indgå på en sådan måde, at der er risiko for, at ejeren kan anses for at indestå for datterselskabet eller datterselskabets budskab.
- Datterselskabets navn skal til enhver tid angives med selskabstype f.eks. "ApS". I tilfælde hvor selskabstype udelades er der risiko for, at tredjemand berettiget kan lægge til grund, at selskabet blot er et projekt under ejeren (foreningen) og ikke en selvstændig juridisk/økonomisk enhed.
|
Læs artikel... | Send artikel til... |